Farvel Rohde

Det forlyder fra Borgen — og TV2 — at Jens Rohde forlader politik.

Det vil være en tilsnigelse at påstå at jeg vil komme til at savne ham, der er trods alt tale om en ordfører og politiker der har været mere fokuseret på medier end på den liberale baggrund, og dermed har han ikke ligefrem været med til at højne niveauet i dansk politik.

Når det er sagt, skal det dog samtidig siges at det aftvinger respekt, når en politiker viser at han ikke blot er politiker — en god poliker er en forhenværende eller kommende politiker…

Samtidig har han haft sine lyse øjeblikke, f.eks. da han var med til at sørge for ordentlige rettigheder til kunstig befrugtning.

God vind — men regn ikke med at jeg lytter ved radioen…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *