Min lejlighed er solgt.

Efter godt to måneder på salgslisten er mit hjem gennem de sidste 7½ år snart ikke længere mit.

Endnu er jeg (læs: vi) ikke flyttet ud, der udestår stadig noget papirarbejde, og så er vi jo langt fra færdige med at gøre vores nye hus rigtig beboeligt, men alligevel — det føles lidt underligt. Indtil videre dog ikke helt så slemt som da de gamle solgte barndomshjemmet i Esrum, men sammenligningen er klar, det er mere end bare en bolig…

I huset er væggene i stuen og omegn efterhånden helt nøgne — kun pudset er tilbage, og nu begynder så arbejdet med at bygge op igen. Andetsteds er det mindste værelse næsten færdigmalet, og den nye plade til køkkenbordet er ankommet.

I haven er det meste af græsplænen blevet slået, staudebedet er blevet etableret (som forløber for det generelle reduktionsprojekt), og krydderurterne er plantet om.

Tempoet er måske ikke helt som man havde regnet med, men på det område adskiller byggeprojekter sig åbenbart ikke så meget fra IT-projekter — eller er det måske fordi man medbringer dårlige vaner?