Et gennemgående tema i globaliseringsdebatten over de seneste år har været udflytning af arbejdspladser til fjernøsten — specielt Kina og Indien.

Årsagen til udflytningen skal primært findes i den herskende ulighed mellem “vesten” og resten af verden. Den er ikke ny, men udviklingen indenfor transport, kommunikation og handel, også kaldet globalisering, har gjort det praktisk muligt at drage nytte af situationen og udnytte arbejdskraften i fjernøsten på samme måde som arbejderne tidligere blev udnyttet i vesten.

I modsætning til højrefløjen, der forsøger at vedligeholde grænserne på en måde så forskellene aldrig udjævnes, har venstrefløjen altid arbejdet i et internationalt perspektiv og forsøgt at fremme udviklingen andre steder, forsøgt at mindske forskellene og skabe rimelige vilkår for alle.

Da der ikke er tilstrækkelig vilje til samarbejde om lovgivning på tværs af landegrænserne, f.eks. i forhold til at få implenteret forslaget om Tobin skat, er det hidtil lykkedes for højrefløjen de multinationale virksomheder at sætte dagsordenen, og dermed fastholde udbytteriet af arbejdskraften.

Det lader dog nu til, at der er tegn på at det ikke bliver ved i længden. New York Times har en artikel om emnet: China Finds Itself With a Labor Shortage

Det er tankevækkende, at et langsigtet socialistisk mål er på vej til at blive opfyldt af kapitalkræfterne…

(Via Tim Bray.)