Politik, tak

Det er imponerende, at Ny Alliance har formået at konvertere så mange tilmeldinger til betalende medlemmer, også selvom prisen ikke ligefrem er afskrækkende — det er trods alt mindre end hvad det f.eks. koster at være medlem af SF i et enkelt kvartal.

Til gengæld er det så heller ikke klart hvad man får for pengene hos NA…

Der er ingen vedtægter på plads, så det kan være medlemmerne får mulighed for at slikke frimærker, men heller ikke mere — måske det nye parti bliver topstyret i endnu højere grad end tidligere set?

Samtidig er politikindholdet i det nye parti mildest talt fraværende — udover et par overskrifter der først og fremmest er antiholdninger i forhold til Dansk Folkeparti, er det mest klare en udmelding om et skatteloft på 40%, men intet om hvordan det skal finansieres og hvem der skal betale for at dem der har nok skal have mere.

Bedømt på det sparsomme grundlag er der ikke grund til at tro andet end at de ender med at blive vedhæng til Anders Foghs projekt, og så kommer vi vist til at skulle nøjes med status quo og ikke en revolution.

Eller som det bliver udtrykt i At Tænke Sigs Nyhedsbanalyse:

Skulle det alligevel lykkes for nasercisterne at komme i Dolketinget, vil de ligesom Dansk Folkeantipati pege på Anders Fjogh Rasmussen som statsminister og støtte en stram udlændingepolitik for at sikre, at Dansk Folkeantipati ikke får indflydelse på regeringens politik.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *