En enkelt debataften har ikke gjort mig til politiker…

Aftenens valgmøde om it-politik gik sådan set rimeligt, men jeg var bagud på point allerede efter mit åbningsindlæg — i hvert fald hvis pointene blev tildelt efter taletid. Jeg kan altså ikke finde ud af det med at svare uden at svare, at tale uden at sige noget, eller at gentage andres synspunkter, let omformuleret, bare for at sige noget.

Det gjorde det ikke voldsomt meget bedre at der blev fokuseret meget på terrorlovgivning og medieforliget med medielicens (som SF desværre har stemt for) og på lovgivningsprocesser som jeg af gode grunde ikke har været del af, så jeg endte med at have brugt omkring en fjerdedel af den tid de mest aktive havde brugt.

Det blev dog også til et par gode diskussioner, bl.a. om it i folkeskolen, hvor det blev klart hvem der mener at open source og åbne standarder har en reel rolle at spille, og hvem der egentlig helst så status quo og monopolet bevaret. Jeg lærte også en del undervejs, så selvom det ikke var en ubetinget succes eller fornøjelse, fik jeg da i det mindste noget med hjem. Om det så også blev til stemmer ved valget er nok tvivlsomt, men jeg fik da et bifald eller to fra de omkring 40 tilhørere.

Jeg var blevet placeret mellem Ny Alliances Camilla Bartholdy og De Radikales Morten Helveg Petersen — som buffer? — og det var fint nok. Om ikke andet så fordi jeg kunne se, at Morten Helveg noterede sig mit forslag om it-vurderinger på samme måde som der er miljøvurderinger og ligestillingsvurderinger ved udarbejdelse af lovforslag.

Nå ja, og så fik jeg hilst på den virtuelle kandidat, Bent Soelberg — ham var jeg ikke overraskende ikke særlig enig med — og på den konservative Claus Christiansen, som var lidt af en klovn, der mod slutningen rodede sig ud i en grundig misforståelse om filformater.