Skiftetidsudfordringer

Som hintet til den anden dag havde vi bestilt en MacBook Pro — den ankom fredag aften, og siden da har vi forsøgt os udi disciplinen “skift”.

Udover kvaler med tastekombinationer — det kommer til at tage et stykke tid at kunne skrive “@” uden at tænke, og PageUp/PageDown er tilsyneladende ikke trivielt — er der nogle helt grundlæggende ting man skal vænne sig til, f.eks. den med skraldespanden. Det hjælper dog at man har prøvet det før, selvom det ligger mere end et årti tilbage.

Desuden er der ting man bare undrer sig over: Programinstallation fra disk-images foregår nemt og smertefrit — når altså man har luret hvordan det skal gøres. Efter download af f.eks. OpenOffice, bliver man præsenteret for hvad der ligner en dialogboks, med et ikon der kan flyttes lidt frem og tilbage:

OOo.dmg

Når man ikke kender til konceptet i forvejen, er det ikke soleklart, at man skal trække ikonet til mappen med programmer (eller deromkring). Der kunne den nok så berømte Mac-grænseflade godt trænge til en opdatering.

Der er dog nogle programleverandører der har luret den:

Adium.dmg

Sådan skal det gøres.

En tanke om “Skiftetidsudfordringer

  1. Hæ … godt at se, at jeg ikke er alene med min oplevelse. Specielt forvirrede caption i vinduet “3 emner, 0 K disponibel” mig en del … det ser ud som en fejl. Derudover kan jeg nu se, at det jeg troede var en folder med et “A” rent faktisk er en blyant, lineal og en pensel … det var heller ikke nemt at vide.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *