Æselører

Det kan være temmelig smart, det der nymodens web-halløj. Men det kan altså også få mig til at tabe forbindelsen til virkeligheden en gang imellem.

F.eks. da jeg den anden dag sad og læste dagens udgave af en eller anden avis, mageligt henslængt i hjørnestolen. Der var en interessant udtalelse, som jeg syntes ville passe rigtig godt til et blog-indlæg.

Normalt ville man jo benytte sig af en helt bestemt ting i en sådan situation: Et bogmærke. Altså den slags man finder i en browser, ikke den oprindelige slags.

Men jeg var ikke i en normal situation, jeg befandt mig i den fysiske verden, og der fandtes ikke den slags bogmærker.

Jeg skulle nok have benyttet mig af et æseløre istedet, for jeg har naturligvis glemt hvad og hvor det var jeg læste det interessante…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *