Allerede på dag 1 efter 17. maj er der flere tegn på, at indsatsen ikke var forgæves — der sker noget med velfærdsforhandlingerne.
I løbet af gårsdagen opstod der tvivl om forringelserne i efterlønnen, og i dag blev det klart, at dagpengeforringelserne formentlig bliver taget af bordet. Det er blevet foreslået, at brugen af aktivering skal øges i stedet, og dermed skulle alle være om ikke glade, så i hvert fald mindre kede af det.
Samtidig er også kontanthjælpsloftet blevet bragt i spil, og det ser således ud til at der kan blive rettet op på en af regeringens værste gerninger. SF har længe kæmpet imod loftet, og foreningen Loftsramte Eksperter er da også startet af netop en SF’er, Signe Goldmann.
Demonstrationernes indvirken på forhandlingerne kan næppe påvises direkte, men der er nok ingen tvivl om, at de har haft en effekt — hvorfor skulle denne udvikling ellers finde sted netop nu?