MoinMoin på dansk

Jeg har over de seneste par dage installeret nogle wiki’er i form af den seneste udgave af MoinMoin (1.5.2).

I den forbindelse ville jeg også gerne have de danske oversættelser af hjælpe- og systemsider med, og efter en del kamp — og en tilretning af MoinMaster’s SystemPagesSetup — lykkedes det endelig at installere pakken med danske sider.

Resultatet er dog en wiki hvor både de engelske sider og de danske sider er oprettet, og selvom det ikke er alle siderne der er oversat til dansk, giver det et noget rodet udtryk.

Jeg har derfor lavet en bruttoliste for MoinMoin 1.5.2 som indeholder både de engelske og de danske sidenavne, i nævnte rækkefølge adskilt af “|”: MoinMoinSider.txt:

  • Hvis titlerne er ens, betyder det at siden ikke findes i en dansk udgave, og jvf. siden SystemPagesInEnglishGroup ikke skal oversættes, eller ikke giver mening at oversætte (f.eks. XsltVersion).
  • Hvis titlerne ikke er ens, betyder det at den oversatte side findes i pakken Danish.zip på siden SystemPagesSetup (som kan installeres jævnfør den opdaterede vejledning på samme side).
  • Hvis der kun er en engelsk titel, betyder det naturligvis at siden ikke er oversat til dansk (eller i hvert fald ikke findes i Danish.zip).

Den første del af listen er der ikke rigtig nogen grund til at gøre noget ved.

For den anden del af listen giver det mening at fjerne den engelske udgave af siden — der er ingen grund til både at have WikiSandBox og WikiSandKasse når målgruppen er dansk. For at automatisere dette, har jeg transmogriffet den del af listen om til et lille shell-script, som fysisk fjerner hver enkelt side: FjernOversatteEngelskeSider.sh.

Den tredje del af listen er et projekt i sig selv, idet siderne egentlig alle burde oversættes til dansk. Jeg har dog indtil videre udvalgt mig en lille gruppe som jeg tror gør mest nytte på en nystartet wiki med en brugerskare der ikke nødvendigvis kender til wiki’er i forvejen:

HelpOnActions|HjælpTilRutiner
HelpOnActions/AttachFile|HjælpTilRutiner/VedhæftFil
HelpOnCategories|HjælpTilKategorier
HelpOnEditing/SubPages|HjælpTilRedigering/UnderSider
HelpOnHeadlines|HjælpTilOverskrifter
HelpOnLists|HjælpTilLister
HelpMiscellaneous|HjælpDiverse
HelpMiscellaneous/FrequentlyAskedQuestions|HjælpDiverse/HyppigeSpørgsmål
HelpOnNavigation|HjælpTilNavigering
HelpOnPageCreation|HjælpTilSideOprettelse
HelpOnPageDeletion|HjælpTilSideSletning
HelpOnProcessingInstructions|HjælpTilProcesInstruktioner
HelpOnRules|HjælpTilStreger
HelpOnTables|HjælpTilTabeller
HelpOnTemplates|HjælpTilSkabeloner
HelpOnUserPreferences|HjælpTilBrugerProfil
WhyWikiWorks|HvorforWikiVirker

Oversættelserne er på vej, det kræver lidt rugbrødsarbejde og lidt koordination med Jonas Smedegaard (for at få opdateret MoinMaster), men det burde dog være overkommeligt. Indtil videre er følgende sider blevet oversat — listen bliver opdateret løbende:

HelpOnNavigation|HjælpTilNavigering
HelpOnPageCreation|HjælpTilSideOprettelse
HelpOnUserPreferences|HjælpTilBrugerProfil

Siderne kan installeres ved hjælp DanishExtra.zip.

Jeg ender dermed forhåbentlig snart med en wiki der (næsten) kun er på dansk, og ved søgning ikke giver en masse engelske resultatsider.

Opskrift på en wiki på (næsten) dansk:

  • Få MoinMoin op at køre som du vil have den.
  • Gå til siden SystemPagesSetup på din wiki, og installér pakken Danish.zip.
  • Fjern de nu overflødige engelske sider ved at køre shell-scriptet FjernOversatteEngelskeSider.sh.
  • Hent pakken DanishExtra.zip, vedhæft den til en side i din wiki (f.eks. SystemPagesSetup), og installér den på samme måde som pakken Danish.zip.
  • Hvis du vil fjerne de resterende — med tiden overflødige — engelske sider, uanset at de ikke alle er oversat endnu, kan du køre shell-scriptet FjernEjOversatteEngelskeSider.sh.

En tanke om “MoinMoin på dansk

  1. Bonusinfo: Det kan betale sig at have følgende sidenavne (dem der ikke skal oversættes) stående på SystemPagesInDanishGroup:

    AutoAdminGroup
    BadContent
    EditedSystemPages
    LocalBadContent
    LocalSpellingWords
    MoinPagesEditorGroup
    SystemPagesSetup

    Derved bliver de ikke vist i oversigten på TitelListe (med mindre man aktivt vælger at medtage systemsider i oversigten).

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *