Kategoriarkiv: Musik

Cale in da House

John Cale på Rust

Der var bonuskoncert med John Cale — ikke at forveksle med J. J. Cale, jeg havde ellers warpet dem sammen til én og samme person — på Rust tirsdag aften.

Han lagde ud med nogle gamle travere der gav stærke associationer til Lou Reed, og som på en eller anden måde føltes som var det soundtracket til min fødsel, uanset at mine forældre formentlig lyttede til Elvis Pelvis og Trille på det tidspunkt. Hans indsats begrænsede sig i begyndelsen til lidt rytmeguitar og nogle nasale lyde der skulle gøre det ud for sang, det var først da han skiftede til synthesizerne, at der rigtig kom gang i den.

Sangen om Ray og de underlige gaver blev introduceret, og derefter var der flere tidspunkter hvor jeg faktisk fornemmede han ramte mig i mellemgulvet med både tekst og musik. Det var mere melodisk og langt fra den pumpende indledning. Og så spillede han “Walking the Dog”!

Vi købte ikke det netop udgivne album, Circus Live, med hjem — der var ellers mulighed for at få det signeret, men vi har overtaget svigerfars pladesamling, og i den er der flere albums der skal have en rundtur i den nærmere fremtid.

Rust havde i øvrigt respekteret et ønske fra John Cale om at holde stedet røgfrit, og det var sådan set en god idé — selvom der var proppet og varmt, var der ikke problemer med at trække vejret. Til gengæld har det den uheldige sideeffekt, at man pludselig kan lugte alt. Alt. Også ølsjatterne, det seneste måltid fra ham bagved, og kropsdunster fra ham foran…

Bob’en kommer!

His Bobness

Så bliver der igen mulighed for at opleve His Bobness i Danmark, endda over to omgange.

Ifølge tourplanen spiller han i Forum i København den 2. april og i Herninghallerne den 5. maj.

Perfekt timing her op til jul, det giver flere muligheder på ønskelisterne!

Nu mangler vi bare at finde ud af, hvilken slags koncert han har tænkt sig at give: Om det bliver en af den slags, hvor man i praksis kunne være blevet hjemme, eller om det bliver en af den slags hvor man ikke vil hjem igen…

Via: Berlingske

No Love

No Love
Foto: shimmertje

Jeg havde skrevet det nye “Beatles” album, Love, på ønskesedlen her op til jul — Beatles har altid været blandt mine favoritter, og der er jo ingen tvivl om, at de nok var sidste århundredes største musikfænomen. En nyfortolkning af “den 5. Beatle” var derfor egentlig selskrevet til en plads i samlingen.

Men så var det lige jeg læste Henrik FøhnsRadar-indlæg om bedriften, og det satte nogle tanker i gang.

Dråben der fik bægeret til at flyde over var Ralf Christensens kommentar i dagens Information — den gjorde det soleklart, at jeg blev nødt til at gøre noget, et eller andet, som kunne hjælpe til at give alle mulighed for at remixe og lave mashups.

Min ønskeliste er derfor blevet kortere — og hvis du også er ved at komme i julestemning, synes jeg også du skulle fjerne den fra din.

NB: Hvis du ikke er i julestemning endnu, så kig forbi pollas.dk, han er ved at sætte kog under en Video-julekalender.

Morgenmusik

Ramus skrev for ikke så længe siden om Morgenmusik — han var blevet tagget, men følte sig for fisefornem til at tagge videre. Det må jo betyde at der er nogle virtuelle tags i overskud, så dem snupper jeg lige en enkelt af.

Følgende fem sange har historisk spillet en rolle i mine morgener, men jeg er faktisk ikke helt sikker på, at de stadig vil være de bedste valg, hvis nogen en dag skulle have brug for at vække mig:

  • Whigfield: Saturday NightDenne blev brugt som en afart af morgenterror under arbejdet med det afsluttende projekt på datamatikerstudiet — spørg ikke…
  • Eagle Eye Cherry: Save TonightSpecielt fordi jeg faktisk blev vækket af denne en del gange i lejligheden, naboen var i øvrigt desuden glad for dødsmetal.
  • DAD: Sleeping My Day Away
  • Maurice Ravel: Boléro
  • Doobie Brothers: Long Train Runnin’

Det er nok tvivlsomt om man kan karakterisere lyden fra et Braun-vækkeur som musik, men faktisk er det nok den lyd jeg mest hører først om morgenen…

Da der jo var tale om en virtuel tag, tror jeg hellere jeg må lade være med at sende dem videre, vi risikerer bare at der nogen der bliver skuffet.